Lørdagsløb

Vi fortsætter med at løbe om lørdagen fra Skrave Skole kl. 9.30.

Her giver vi den gas med tempo, fartlege, intervaltræning, bakketræning osv., så du kan være sikker på, at du får sveden frem og pulsuret på overarbejde.

Hvor vi om torsdagen til Skrave Fodbevægelse løber "vores eget løb" (fortrinsvis langt roligt løb), så er det om lørdagen, at vi løber SAMMEN og hjælper hinanden med at overvinde mentale barrierer. Vi varmer grundigt op, lunter, træner og jogger af og strækker ud. Vi prøver også nogle måder at løbetræne på, som udjævner styrkeforskelle. Du skal have en vis grundform og udholdenhed for at få optimalt udbytte af at deltage.

Alternative mødesteder kan forekomme ( Skibelund, Åtte Bjerge, Jels Sø, træningspavilonen i Rødding etc.). Næste gangs mødested informeres der om lørdagen før, og vi aftaler evt. fælles kørsel. Har du ikke været der om lørdagen, så kan du tjekke kalenderen på Skraves hjemmeside for nærmere info om mødested.

Da holdet er med instruktør, koster det 10 kr. pr. gang at deltage. Beløbet afleveres til Skrave UIF. Første gang er gratis prøvegang.

Du kan komme med morgenhår, tømmermænd og dårlig ånde. Tag en flaske vand med og en overtrækstrøje til at tage på, mens vi varmer op og efter løbet. Der er mulighed for at få låst trøje, nøgler, mobiler etc. inde, så du ikke behøver at løbe med dem i lommen.