Undskyldninger - eller???

Jeg har ikke tid til at få motion
Her til er kun at sige, at hvis du ikke sætter tid af til motion nu, så skal du afsætte tid til sygdom senere. Det er kun dig, der kan vælge. Husk lidt bevægelse er bedre end ingenting.

Det koster penge at få motion
Ja, det kan godt være, at det koster i motionscentre og løbeklubber, men Skrave Fodbevægelse er gratis og foreningsfrit.

Det kræver udstyr
Ja, et par gode sko er alt, hvad der kræves til Skrave Fodbevægelse, og sådan et par har du nok i skabet.

Jeg gider ikke køre hen til motionsmulighederne
Næ, det behøver du heller ikke ved Skrave Fodbevægelse - det foregår i dit lokalområde.

Jeg har ikke energi til motion
Øhm, ja, den var værre, men nu forholder det sig faktisk sådan, at du FÅR energi af at bevæge dig - selv lidt. Så derfor er Skrave Fodbevægelse lavet med forskellige distancer og hastigheder.

Det er kedeligt at motionere
Erfaringer viser at variation og samvær øger lysten til bevægelse. Og lige netop variation og samvær vil du opleve i Skrave Fodebevægelse, der oven i købet er indrettet, så alle kan være med uanset udgangspunkt.

Jeg kan ikke klare det
Næ, det kan vi andre nok heller ikke. Så vi andre har det lige som dig. Al begyndelse er svær - og deltagelse i Skrave Fodbevægelse vil få dig til at klare det - alligevel.

Blev du overbevist om, at mere bevægelse er godt for dig, så ses vi.