FANFARE.......... FANFARE
Så rundede vi et skrapt hjørne: 2.034 km tilbagelagt i alt siden starten på Skrave Fodbevægelse i slutningen af marts - i år!!
Og endnu et skarpt hjørne: deltager nr. 100. Dvs. 100 forskellige personer har været med mindst en gang.
Mandag den 22. juni var der 22 deltagere, der bevægede sig 113,6 km på deres fødder. Der var en ny SORT distance på 8,8 km, som tre deltagere tilbagelagde - i løb. Vejret? Ja, sol som det har været alle de andre gange.
Næste gang er mandag den 29. juni, hvor vi mødes ved Minicentret. John Yardy kommer med opvarmning og løbeinstruktion til de øvede løbere. Mød op, hvis du som deltager i Skrave Fodbevægelse vil have personlig løbeinstruktion.