Kilometerbevægelse 27. juli

Så prøvede vi det alle! Den 27. juli ved 19.30-tiden begyndte det at regne - også ret kraftigt - mens 27 personer i alle aldre var afsted på ruterne i Langetved. Så har vi - og materiellet - prøvet det med, for det er faktisk første gang, at der var så tidligt og så meget regn til en gang fodbevægelse. (Det med materiellet blev til en kreativ udfordring).

Men vejret til trods så bevægede vi os 140 km denne aften, så vi nu i alt har gået eller løbet 2.696 km. (blot sølle 4 km fra et pænt rundt tal.....)

Der var i aften 50 km- mærker til to deltagere. Der var 3 nye deltagere med.

Næste gang er vi tilbage i Minicenteret i Københoved.