Fanfare fanfare - rekord rekord:
De lavthængende fugtafgivende skyer, som dog kunne holde sig over Københoved og omegn mellem kl. 19 og 21 var nok grunden til et forholdsvist lille fremmøde: 13 personer.
MEN de 13 deltagere har i GENNEMSNIT gået eller løbet 7,63 km på stier og veje vores lokalområde. Samlet blev der i dag tilbagelagt 99,2 km - og det batter jo noget på gennemsnittet, når en deltager kaster sig ud på 20,4 og en anden på 12,2. De 7,63 km er absolut en rekord - vi har ikke tidligere været over 6 km pr. deltager. Så det er bare rigtig godt gået/løbet.
Tak for tilbagemeldingerne fra jer - konstruktive og nyttige.
BESKEDER
Næste gang er det sidste gang i Københoved i denne omgang. Lørdag den 12. deltager vi i Frøsløbet - sidste frist for tilmelding til mig er næste gang.
Torsdag den 24. september holder vi "foreningsaften" hos Sportigan i Rødding. Der er bindende tilmelding til arrangementet, der er for deltagere i Skrave Fodbevægelse.
Mandag den 28. september tager vi til Løb mod Lyset i Vejen - en oplyst rute på 5 km omkring Vejen Idrætscenter. Der er tilmeldingsskemaer næste gang.
VI ses.