Reflekser til løbere

I denne mørke tid er det ret vigtigt for din sikkerhed ved udendørs motion som løb, at du kan ses af os andre trafikanter.
Men hvordan er det nu lige man sikrer sig i mørket:
  • reflekser skal være synlige fra alle vinkler - så en hængende refleks fra hver lomme er en god ide, de skal hænge langt nede, så de dingler meget og derfor bliver lette at få øje på
  • refleksbånd på ærmer - brug af arme ved løb sikrer synlighed
  • refleks på begge ben - bilers lyskegle rammer benene først, derfor skal du have dem på.
  • husk også refleks på hundens halsbånd
Er alt dette noget bøvl - så skaf dig en refleksvest. Fladerne med reflekser er så store, at vesten alene er nok.

Og vil du være sikker på at reflekserne (bgånd og reflekser) er gode nok, så skal du kigge efter godkendelsesnummer EN 13356.
Og hvis det er en refleksvest, så  skal den til fritidsbrug have godkendelsesnummer EN 1150.